6 trin til den bedste vinduesudstilling

Er du ikke sikker på, hvordan du skal dekorere vinduet?
Ved du ikke, hvad der fanger de forbipasserendes opmærksomhed?
Er du i tvivl om, hvad dine kunder kan lide?
Er du nervøs over, hvordan du skal gribe stylingen an?

Det skal du ikke være! Derfor deler vi med glæde vores gode råd og tips til at få den bedste vinduesudstilling.

Og hvis du allerede nu ved, at du ikke orker at udvikle din egen ide til vinduet,SÅ FÅ VORES GRATIS GUIDE HER! (ved tilmelding til Nordic Friday News)

6 trin til den bedste vinduesudstilling

1. FIND TEMAET
Du skal… Du skal beslutte dig for et tema. Det kan være alt fra en farve til en følelse til en trend til en ting – f.eks. blå, glæde, nomade eller cykel.
Hvorfor? For at vælge de rigtige produkter, de rigtige remedier/dekomaterialer, den rigtige opstilling, de rigtige skilte, det rigtige folie på vinduet osv. bliver du nødt til at have et tema. Det gør det langt lettere at holde en rød tråd i vinduet.

2. LAV EN SKITSE
Du skal… Tegn en skitse over dit vindue (den behøves IKKE være pæn!), der passer til din og din forretnings visuelle identitet og historie. Tegn, hvordan du forestiller dig opbygningen. Tegn, hvilke deko-materialer du føler, der bør indgå i vinduesudstillingen. Skal der være power på – eller skal det være mere minimalistisk? Skal det blot være en antydning af temaet, eller skal selv børn kunne forstå det? Vælg både produkter, remedier, skilte og andet, så der er en klar sammenhæng.
Hvorfor? Så er det hurtigt både for dig (og andre) at sætte udstillingen op samt bestille/finde deko-materialer.

3. TØM VINDUET
Du skal… Jo, det er lidt hårdt arbejde – men den er god nok. Du skal have alt ud af vinduet, før du starter på en ny vinduesudstilling. ALT. Giner skal have alt tøjet af. Små opstillinger skal væk. Diverse ophæng af blomster og andet skal ud. Du må lade faste ting blive – hylder, bund, stænger osv.
Hvorfor? Fordi du vil aldrig opnå det bedste resultat, hvis du ikke starter på en frisk. Du vil aldrig får den bedste ide til en ny vinkel eller en ny opsætning, hvis du ikke tømmer det. Og det er et nyt og anderledes vindue, der får den største opmærksomhed.

4. SÆT TØJET I FOKUS
Du skal… Find tøj (og tilbehør). Hæng tøjet op (nystrøget eller dampet) på giner, bøjler, stænger, snore, klemmer eller andet. Placer dette som det første i vinduet, hvor du synes, der er mest fokus her på.
Hvorfor? Fordi tøjet er det vigtigste – det, du skal sælge – det, kunderne skal købe. Derfor er det så vigtigt, at øjnene fanger det. Det gør det også langt lettere at sætte deko-materialerne op efterfølgende.

5. DEKORER VINDUET
Du skal… Sætte skilte, remedier, folie, deko-dutter og kreative dimser i/på vinduet, så når du står udenfor og kigger på vinduet, fornemmer du en helhed, der gør dig glad og stolt. Hvis du gør det – må du have ramt rigtigt (hvis ikke, kan du overveje vores Styling Workshop).
Hvorfor? Ved at bruge deko-materialer har du mulighed for at understrege bestemte sæsoner, trends, meninger mv. Og det giver også kunden/forbipasserende oplevelsen af, at der er tænkt over vinduet – og hvis der er tænkt over vinduet, må der også være tænkt over indholdet i butikken. Altså, en tryghed for kunden.

6. GIV DEN GAS
Du skal… give den gas! På din måde – så det passer til din visuelle identitet. Den stil, der passer bedst til dig, skal stråle tydeligt igennem din styling af tøjet, opsætningen af deko, designet af skiltene, farverne på foliet osv. (folie er KUN en mulighed – ikke et must).
Hvorfor? Fordi kunderne og forbipasserende bliver inspirerede og får lyst til at komme ind. Nogle gange fordi de kan identificere sig med stilen – andre gange fordi de kan se, at det er passioneret, gennemført arbejde.

Rigtig god fornøjelse med den bedste vinduesudstilling!

PS. Hvis du synes, at det lyder, som alt for hårdt eller tidskrævende arbejde, så kan du få vores GRATIS guide til din vinduesudstilling lige her (ved tilmelding til Nordic Friday News). Du kan også få os til at lave din vinduesudstilling eller enStyling Guide, så arbejdet bliver meget lettere. Kontakt os blot!