Forårskoncert med kirkekoret d. 18. maj kl. 19.30 i Vonge Kirke

Torsdag den 18. maj kl. 19.30 er der forårskoncert i Vonge Kirke, og her optræder kirkekoret ved Øster Nykirke og Vonge Kirker.

Kirkekoret synger et dejligt alsidigt program, så der er absolut noget for enhver smag! Reformationsjubilæet skal selvfølgelig fejres. Bl.a. bliver fællessalmerne salmer fra reformationstiden. Og ikke mindst præsenteres tilhørerne for en helt ny fællessalme, som er komponeret i anledning af reformationsjubilæet. Det er en salme med tekst af Holger Lissner og musik af Åshild Watne, som hedder ”Når du vil”, og den har så fornemt og velfortjent vundet Sammenslutningen af Europæiske Kirkers reformationssalmekonkurrence!

Der bliver også en afdeling med ny musik, korsatser arrangeret af organist og komponist Erling Lindgren. Også dejlige Carl Nielsen sange kan man glæde sig til. Sidst men ikke mindst vil man kunne høre 2 meget kendte og vidunderlige sange, nemlig ”The Lord Bless You” af John Rutter og ”You Raise Me Up” af Rolf Løvland.

Kirkekoret er under ledelse af organist Inge Hermann, og Poul Viller er akkompagnatør.

Der er gratis adgang til koncerten.